
Artist Care. Navnet siger næsten det hele. Management handler om mange ting. Men mest af alt handler det om at have en medspiller, der klæder én bedst muligt på, inden man kastes for løverne, bliver alle danskeres eje og stillet i situationer, der kræver noget helt andet, end livet ellers havde gjort. For os er det alfa omega, at vi ikke er et øjeblik i tvivl om talentet og potentialet - og at vi vil det 100%. Derfor tilbyder vi kun management til ganske få.
Managerrollen indebærer ikke kun sparring omkring det kreative og strategiske, men kan også inkludere rådgivning omkring og varetagelse af kontrakter og regnskaber samt juridiske spørgsmål.
Vi har varetaget Simones karriere, fra hun vandt "Scenen er din" i 2004 og frem til 2012 – også live-koncerterne.